Hjemmesiden lukker permanent

Hjemmesiden lukker permanent

Denne side lukkes ned pr. 31.12.24. Du kan finde alle sundhedstilbud på sundhed.dk.

Nedenstående tilbud er ikke opdateret.

Spørgsmål, henvisning og hjælp til rygestop gør en forskel

Det gør en kæmpe forskel, når sundhedsprofessionelle spørger patienterne om de ryger og fortæller, hvorfor det vil være godt at stoppe.
 

To modige ” rygestoppere” har fortalt om deres vej til rygestop i en artikel i Elbobladet, som du kan læse her: 40 års afhængighed er slut  

Vibeke og Alice, der er med i artiklen, er gode eksempler på, at det gør en kæmpe forskel, når sundhedspersoner spørger patienterne om de ryger og i så fald, hvorfor det vil være godt for dem at stoppe. De er begge henvist til rygestop fra Sygehus Lillebælt, men henvisninger fra sundhedsprofessionelle fra Fredericias lægehuse er ligeså velkomne hos rygestoptilbuddet på Sundhedshuset.

Derfor en opfordring til Fredericias lægehuse: Fortsæt endelig med at opspore og henvise rygere og brugere af nikotinprodukter til Fredericia Kommunes rygestoptilbud. Rygestopkonsulenten er klar til at tage imod dem og har differentierede forløb, afhængig af borgerens behov. Læs mere om rygestoptilbuddet på sundhedstilbud.fredericia.dk under rygestop

Fredericia Kommune giver fra 1. januar 2023 ikke længere tilskud til rygestopprodukter, men den gode historie er, at borgerne ikke oplever det som et problem. Og de får masser af vejledning i rygestop og brug af produkter, og de sparer penge på den lange bane, hvis de lykkes med et rygestop.

Rygestopkonsulenten hos Træning og Forebyggelse på Sundhedshuset svarer altid gerne på spørgsmål, og kan træffes på telefon 72 10 60 50.

Med ønsket om et fortsat godt samarbejde – til fordel for rygerne og for samfundet.

 

Med venlig hilsen

Træning & Forebyggelse

Fredericia Sundhedshus 
Dronningensgade 97, Bygning B, 3. etage
7000 Fredericia