Selvhjælpsgruppe for unge med begyndende angst (UngeSammen)

Kriterier

  • Bo i Fredericia eller Middelfart Kommune
  • 16-20 år
  • I gang med en ungdomsuddannelse

Tilmelding og visitation

Patient henvender sig

Når man henvender sig, enten på tlf. eller sms, kommer man i kontakt med en ansat, der har sundhedsfaglig baggrund. Man inviteres til en individuel samtale, og hvis man ikke er interesseret i tilbuddet, hjælpes man videre til at finde et mere egnet tilbud.

Kontaktoplysninger

Telefon: 72 10 67 73
Telefontider: Mandag – Torsdag kl. 9-13 
E-mail: sekretaer@famiselvhjaelp.dk

Fredericia
Åbent på kontoret: Mandage og onsdage kl 9-13

Selvhjælp Fredericia-Middelfart
Sundhedshuset
Dronningensgade 97, Bygning B
7000 Fredericia

Middelfart
Åbent på kontoret: Tirsdage og torsdage kl 9-13

Selvhjælp Fredericia-Middelfart
Teglgårdsparken 17
5500 Middelfart

 

Koncept

UngeSammen er selvhjælpsgrupper for unge med begyndende angst.

Målgruppen er unge, som ikke har fået stillet en angstdiagnose, men som vil have gavn af at deltage i en selvhjælpsgruppe, som et forebyggende tiltag. Det er unge, der viser begyndende og tidlige tegn på angst, deraf tristhed, manglende motivation og lavt selvværd. Unge, som pga. begyndende angst, måske har svært ved at passe skole og fritidsinteresser, isolerer sig og afholder sig fra at indgå i sociale fællesskaber.

I en selvhjælpsgruppe vil de unge opleve, at de ikke er alene. De lærer at åbne sig og at lytte til andre unge med samme problemer. På den måde opnås i hvad angsten gør, og de får øje for hvilke handlemuligheder de har, så angsten ikke udvikler sig. De oplever også, at de selv har styrker og resurser de kan handle på ift. at forebygge angsten, og at det er normalt med ængstelse, når man møder nye udfordringer i livet

Selvhjælpsgruppen ledes af to frivillige gruppeledere fra foreningen Selvhjælp Fredericia-Middelfart.

Fortæl patienten om sundhedstilbuddet

  • Individuelle samtaler og selvhjælpsgrupper for unge med begyndende angst
  • En selvhjælpsgruppe kan give støtte og ressourcer til at mestre hverdagen og til at få livsglæde igen 
  • Mød andre i samme situation, få indsigt i hvad angsten gør og få handlemuligheder så angsten ikke udvikler sig. 
  • Gruppen mødes 8-10 gange, 1 gang om ugen
  • Grupper á 5-8 unge

Læs mere om UngeSammen på fredericia-selvhjaelp.dk

Sted

Tid og sted varierer. 

Pris

Tilbuddet er gratis for borgere i Fredericia og Middelfart Kommuner.

Transport

Tilbuddet omfatter ikke transport. 

Tolkebistand

Tilbuddet omfatter ikke tolkebistand.

Print ikon

Udskriv information